I Bibelen; 1. Timoteus 3,v 15 -16 beskriver apostlen Paulus en kristen kirke eller menighed med ordene:
”…den levende Guds kirke, sandhedens søjle og grundvold.”
Vi skal ikke gøre os til mere eller mindre end vi er, – eller til noget andet end det vi er…
Jesus Kristus er den, som giver menigheden sin sande identitet, fordi Gud:
”satte Ham som hoved for alle ting i kirken”
Hele Bibelen indeholder de sandheder, som gør det muligt for menigheden at være både:
”søjle og grundvold”
Det vil sige; At menigheden kan have bærekraft og sikkerhed i forkyndelsen af Guds frelse og tilgivelse, igennem Jesus Kristus. Jesus kom til jorden, som det levende Guds-ord i menneskeskikkelse.
Ved den første påskefest i Ægypten for ca. 3500 år siden, slagtede Israelitterne deres påskelam i overensstemmelse med Guds anvisninger til Moses. Blodet fra disse offerdyr blev strøget på dørstolper og overligger i Israellitternes huse. At være på den rigtige side af disse dørstolper med blodets tegn blev forskellen på liv eller død.
Detaljerne i denne indstiftelse af påsken tegner et stærkt billede af Jesus Kristus. Paulus skriver til menigheden i Korinth ”Også vort påskelam er slagtet” og han henviser til Jesus, som blev det fuldkomne offer, der befrier os fra syndens og dødens magt, når vi tror på Ham. I Bibelen finder vi denne fantastiske åbenbaring af Guds frelsesplan og hensigt med mennesket.
Ved den første pinsefest for ca. 2000 år siden, kom Helligånden som vejleder for kirken – idet Helligåndens vigtigste funktion er, at oplyse om alt hvad Jesus Kristus betyder for os.
Helligånden er samtidig den stærke Åndskraft som bevirker, at almindelige mennesker kan få adgang til en ny og større dimension af Ånd og liv, igennem voksende erkendelse af Jesus Kristus.
Vi tror at Jesus kommer igen… for at virkeliggøre de næste afsnit i Guds frelsesplan.
Der findes overalt, mange forskellige meninger om, hvordan en kirke skal være…
Kirkens vigtigste opgave er, ved Helligåndens hjælp: At tegne et sandt billede af Guds kærlighed og den frelse han tilbyder os i Jesus Kristus.
Vi kan elske hinanden, fordi Gud elskede os først – og vi indbyder alle til at være med, når vi samles i kirken for at tilbede Jesus – vor Herre og Mester.